Intet vandtryk i hele forsyningsområdet [AFSLUTTET]

Opdatering 2023-11-13 @ 21.19

Undersøgelse er afsluttet og hændelsesrapport udarbejdet. Den kan downloades her.

Opdatering 2023-11-07 @ 14.05

Vandtrykket er på vej tilbage. Der åbnes stille og roligt op, men det kan ikke undgås at luft og misfarvning finder vej i rørene, så vær opmærksom på dette og send billede af et glas vand og adresse til kontakt@hellevest.dk hvis vandet er meget misfarvet.

Den underliggende årsag til at vandværket har været uden strøm undersøges. Når det er klarlagt bliver det informeret på hjemmesiden.

Driften af det nye vandværk er endnu ikke overleveret til Helle Vest. Én af de ting der ikke er implementeret endnu er desværre automatisk opstart af nødgenerator – den kan indtil overlevering startes manuelt, men det tager lidt tid.

Opdatering 2023-11-07 @ 13.27

Der arbejdes på at løse problemet. Desværre ser det ud til at der mindst går en time.

Opdatering 2023-11-07 @ 13.20

Årsagen på vandværket er fortsat ukendt. Der fejlsøges.

Oprindeligt opslag 2013-11-07 @ 12.50

Klokken cirka 12.48 forsvandt vandtrykket i hele Helle Vests forsyningsområde.

Årsagen undersøges pt. Statusopdateringer kommer her på siden.